Ferieår

Ferieår er den 12-måneders periode, hvor medarbejdere optjener deres lovbestemte ferie efter ferieloven. For dig som arbejdsgiver i skift og service handler det om at holde styr på optjeningsperiode, ferieafholdelsesperiode og ferieregnskab — især ved årsskifte 1. september og i sommerplanlægningen.

Denne ordbog om ferieår for arbejdsgivere er skrevet til HR og ledere i skift: hvornår ferieåret går fra og til, forskellen på ferieår og kalenderår, og hvad du skal gøre i praksis ved nyt ferieår 1. september. Dagberegning med 2,08 feriedage beskrives i ordlisten om feriedage; det overordnede feriemne i ferie. Kilder: retsinformation.dk, borger.dk og Virk.

Bemærk: Dette er generel HR-orientering — ikke juridisk rådgivning. Tjek altid gældende lovtekst, overenskomst og lønsystem.

Hvad er et ferieår?

Kort sagt: Ferieåret er perioden, hvor medarbejderen optjener ret til betalt ferie — typisk 25 feriedage (fem uger) over 12 måneder. Det er optjeningsperioden; hvornår ferien faktisk holdes, reguleres af ferieafholdelsesperioden.

I daglig tale bruges "ferieår" både om kalenderår og om ferielovens optjeningsperiode. I HR og løn betyder ferieår næsten altid 1. september – 31. august — ikke januar til december. Alle lønmodtagere, der er omfattet af ferieloven, følger samme ferieår, uanset om de er funktionærer, timelønnede eller på skift.

Ferieåret hænger sammen med samtidighedsferie (fra reformen i 2020): medarbejderen optjener og afholder ferie i samme periode og kan som hovedregel holde ferie måneden efter optjening. Det ændrer, hvordan du fører ferieregnskab løbende — ikke kun ved ferieårets afslutning.

I søgninger og intern dialog bruges ofte også ferieåret (bestemt form) — f.eks. "hvordan ser ferieåret ud i år?". Begreberne betyder det samme i HR: den aktuelle 12-måneders optjeningsperiode. Ved ferieårets start i september er det også tid til at tjekke feriegodtgørelse for timelønnede, så løn og ferieregnskab matcher den nye periode.

Hvornår går ferieåret fra og til?

Kort sagt: Ferieåret løber fra 1. september til 31. august året efter. Eksempel: ferieåret 2025/2026 går fra 1. september 2025 til 31. august 2026.

Du skal kunne svare på "hvornår starter ferieåret?" med den faste dato 1. september — ikke med virksomhedens regnskabsår eller kalenderår. Lønsystem, ferieregnskab og intern kommunikation bør bruge samme periode, så ledere og medarbejdere ikke taler forbi hinanden.

Internt kan du markere datoerne som ferieår 1. september i HR-kalenderen, så alle ved, at ferieansøgninger og saldo refererer til sep–aug — uanset om I arbejder med kalenderår i regnskab eller budget. Det reducerer misforståelser, når medarbejdere sammenligner feriedage med kolleger på deltid eller nyansatte.

Ferieår vs kalenderår — hvorfor september?

Kort sagt: Ferieåret er forskudt i forhold til kalenderåret (januar–december), fordi dansk ferielov knytter optjening til en 12-måneders periode, der ikke følger skatteåret. Siden 2020 er perioden 1. sep – 31. aug.

Indtil ferielovsreformen i 2020 løb ferieåret fra 1. maj til 30. april. EU-direktivet om samtidighedsferie — så nye lønmodtagere hurtigere kan holde betalt ferie — medførte en ny model og et nyt ferieår fra 1. september 2020. Perioden september–august blev valgt for at give en overgangsperiode og matche eksisterende ferieplanlægning bedre end et rent kalenderårsskifte.

Praktisk for dig: når kolleger siger "nyt ferieår", betyder det 1. september, ikke 1. januar. Ældre artikler eller interne skemaer, der stadig nævner maj–april, er forældede — opdater dem, så HR og løn ikke arbejder på forkerte datoer.

Før og efter reformen (overblik)

Ferieår vs ferieafholdelsesperiode

Kort sagt: Ferieåret (12 måneder) er hvor ferie optjenes. Ferieafholdelsesperioden (16 måneder) er hvor ferien kan holdes — fra 1. september til 31. december året efter ferieåret.

Det er en af de hyppigste forvekslinger i HR: medarbejderen har optjent ferie i ferieåret, men har længere tid at afholde den. Du skal holde styr på begge perioder i ferieregnskab og planlægning — især når restferie nærmer sig udløb 31. december.

Eksempel: Ferie optjent i ferieåret 1. sep. 2025 – 31. aug. 2026 kan som udgangspunkt afholdes inden 31. dec. 2027. Planlæg derfor ikke kun efter ferieårets afslutning i august — følg op på restferie i efteråret, så medarbejdere ikke mister dage eller skaber konflikter med minimumsafholdelse.

Som arbejdsgiver gælder det også ved nyt ferieår: selvom optjening starter forfra 1. september, kan uafholdt ferie fra forrige ferieafholdelsesperiode stadig skulle afvikles — planlæg det i august, ikke først i december.

Hovedferie i ferieåret

Inden for ferieafholdelsesperioden har medarbejderen ret til hovedferie — som udgangspunkt tre ugers sammenhængende ferie mellem 1. maj og 30. september. Som arbejdsgiver i gastro, detail eller pleje skal du planlægge hovedferie tidligt i højsæson, så vagtplan og ferieregnskab ikke kolliderer. Hovedferie er en del af ferieårets afholdelse — ikke en separat optjeningsperiode.

Optjening i ferieåret

Kort sagt: I et fuldt ferieår optjener medarbejderen 2,08 feriedage pr. måned — i alt 25 dage. Der optjenes ingen ferie i den første måned af ansættelsen.

Optjeningen sker løbende gennem ferieåret og er den samme på fuld tid og deltid (antal dage; ferieugen følger arbejdsdage). Detaljeret dagberegning, deltid-eksempler og ferieregnskab i dybden findes i ordlisten om feriedage — her fokuserer vi på perioden, ikke matematikken bag hver enkelt dag.

Sikr, at lønsystem og HR viser optjening pr. ferieår — ikke pr. kalenderår. Ved jobskifte midt i ferieåret starter den nye arbejdsgiver med nyt ferieregnskab; tidligere arbejdsgiver afregner typisk uafholdt ferie som feriegodtgørelse.

Milepæle i ferieåret for HR

Samtidighedsferie og ferieåret

Kort sagt: Med samtidighedsferie kan medarbejderen som hovedregel holde ferie måneden efter optjening — inden for ferieafholdelsesperioden. Du optjener og afholder ferie i samme overordnede periode.

Reformen fra 2020 betyder, at ferieåret ikke længere er et "optjeningsår" adskilt fra afholdelsesåret på samme måde som før. I praksis skal du kunne se både optjente og afholdte dage løbende i ferieregnskab — ikke kun ved 31. august.

Nyansatte kan derfor ofte holde ferie tidligere end under den gamle model — men du skal stadig tjekke saldo og dokumentere aftaler om ferie på forskud skriftligt, hvis medarbejderen ønsker mere afholdt ferie end optjeningen viser. Det er især relevant i nyansættelsesmåneder og før sommerhøjsæsonen. Se ferieloven for lovens ramme om samtidighedsferie.

Eksempel: optjening og afholdelse samme ferieår

Hvad skal arbejdsgiver gøre ved ferieårsskifte 1. september?

Kort sagt: Ved 1. september starter et nyt ferieår. Gennemgå restferie fra forrige periode, opdater ferieregnskab, og informér ledere om planlægning for det kommende ferieår.

I skift med høj sæson (juli, december) er ferieårsskiftet ofte overset, fordi sommerferien lige er overstået. Men september er det naturlige tidspunkt at lukke ferieafholdelsesperioden for det udgående ferieår og starte optjening i det nye.

Checkliste ved ferieårsskifte

1. Restferie: Hvem har uafholdte dage fra forrige ferieafholdelsesperiode? Følg op før 31. december.
2. Minimumsafholdelse: Er mindst 20 betalte feriedage afholdt i perioden?
3. Overførsel: Er skriftlige aftaler om overførsel af 5. ferieuge indgået inden fristen?
4. Ferieregnskab: Stemmer løn og HR — nul eller korrekt overgang til nyt ferieår?
5. Nyansatte: Informér om optjening fra 2. ansættelsesmåned (ingen ferie i måned 1).
6. Vagtplan: Opdater ferieønsker og godkendelser for efterår/vinter i vagtplanen.
7. Feriegodtgørelse: Timelønnede — tjek at model og Feriekonto-afregning matcher nyt ferieår (se feriegodtgørelse).

Kommunikation til ledere

Send en kort intern note i august: nyt ferieår starter 1. september; ferieafholdelsesperioden for det gamle ferieår udløber 31. december; ledere skal godkende ferie ud fra aktuel saldo — ikke sidste års Excel. I gastro og detail reducerer det konflikter, når sommerplanen lukkes og efterårsbemanding åbnes.

Overførsel og restferie ved periodens udløb

Kort sagt: Medarbejderen skal som udgangspunkt afholde mindst 20 betalte feriedage i ferieafholdelsesperioden. Op til 5 dage (5. ferieuge) kan overføres til næste ferieår med skriftlig aftale — inden 31. december.

Du har pligt til at sikre, at medarbejdere afholder ferie — ikke bare optjener dage. Baggrunden for begrænsningen på overførsel er, at ferie skal bruges til restitution. Ubrugt ferie ud over det aftalte kan i visse tilfælde udbetales eller overføres til Arbejdsmarkedets Feriefond — afhængigt af situation og overenskomst.

Ved nyt ferieår 1. september er overførsel ikke "automatisk": aftaler om 5. ferieuge skal typisk være på plads inden 31. december i den udløbende ferieafholdelsesperiode. Sæt derfor en fast HR-rytme i oktober–november, så ledere ikke først opdager restferie i december.

Overførsel af mere end 20 dage kræver aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder. Uden aftale kan ubrugt ferie i 5. ferieuge i visse tilfælde udbetales. Tjek altid gældende regler, overenskomst og om der er tale om feriehindring (sygdom, barsel).

Feriehindring og længere fravær

Har medarbejderen været forhindret i at holde ferie pga. sygdom eller barsel, kan op til fire ugers ferie overføres under særlige regler. Registrér hindringen korrekt og koordinér med lønkontor — især ved skift, hvor planlagt ferie ofte allerede står i vagtplanen.

Ferieår i vagtplan og ferieregnskab

Kort sagt: Ferieår giver kun mening i praksis, hvis ferieregnskab, fravær og vagtplan viser samme periode og samme saldo — før du godkender ferie.

Typiske fejl i skift:

• Ferie godkendt i mail, men ikke trukket i ferieregnskab
• Vagtplan viser "fri", men forkert fraværskode (ikke ferie)
• Restferie fra forrige ferieafholdelsesperiode glemt ved nyt ferieår
• Kalenderår brugt i Excel i stedet for 1. sep – 31. aug

Brug en fast proces: medarbejder anmoder → leder tjekker saldo for aktuelt ferieår og afholdelsesperiode → godkendelse → vagtplan og fravær opdateres → løn informeres. En ferieansøgning som skabelon kan hjælpe med ensartet dokumentation.

Et praktisk eksempel fra skift: I uge 32 godkender du sommerferie i vagtplanen, men ferieregnskabet viser stadig gammel saldo fra forrige ferieafholdelsesperiode. Uden oprydning før 1. september risikerer du dobbeltføringer eller forkert godkendelse i efteråret. Gennemgå saldo pr. medarbejder i august — og igen i uge 37 efter ferieårsskiftet.

I Q4 er rytmen: ledere får en liste over medarbejdere med restferie; vagtplanen viser allerede godkendte uger i december; HR følger op på dem, der mangler minimumsafholdelse. Når fravær og vagtplan er synkroniseret, undgår du de typiske fejl nedenfor.

I vagtplanlægning, fravær og tidsregistrering ser du tidligt, om sommer- eller juleferie skaber huller — og om ferieårets saldo understøtter godkendte uger. Det overordnede feriemne samles i ordlisten om ferie.

Opsummering

Ferieåret for arbejdsgivere er optjeningsperioden 1. september – 31. august, med afholdelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode (16 måneder). Hold styr på begge perioder, luk restferie før 31. december, og brug 1. september som fast HR-milepæl — ikke kalenderåret. Sammen med feriedage, ferieloven og feriegodtgørelse dækker du hele ferie-klyngen fra periode til afregning.

Som næste skridt:

• Gennemgå ferieregnskab pr. medarbejder før 1. september
• Følg op på restferie inden 31. december
• Opdater vagtplan og fraværskoder for godkendt ferie
• Læs feriedage for dagberegning og ferieloven for lovens fulde ramme

Dér Ordio hjælper i skift

Ordio erstatter ikke ferieloven eller din lønservice. Men når vagtplan, tid og fravær hænger sammen, ser du ferie og bemanding i samme overblik — også når ferieåret skifter 1. september.

Se vagtplan og tidsregistrering, eller book en demo for en kort gennemgang til dit team.

Disclaimer: Ordio Insights giver ikke juridisk rådgivning. For bindende vurderinger: ferieloven på retsinformation.dk, borger.dk, overenskomst eller advokat.