Ordbog
Ferieloven

Ferieloven er den danske lov, der sikrer lønmodtageres ret til betalt ferie. Som arbejdsgiver skal du kende reglerne for optjening, afholdelse, varsling og feriebetaling — især når du planlægger skift, vagter og fravær.
Denne ordliste er skrevet til arbejdsgivere og HR i skift og service — med fokus på vagtplan, fravær og ferieregnskab i praksis. Her får du overblik over samtidighedsferie, hovedferie, varsling og feriebetaling siden reformen i 2020. For bindende detaljer: retsinformation.dk (lov om ferie) og danskelove.dk.
Bemærk: Generel HR-orientering — ikke juridisk rådgivning. Tjek altid gældende lovtekst, din overenskomst og eventuelt en arbejdsretlig rådgiver.
Relateret begreb: ferie (overordnet HR-emne).
Hvad er ferieloven?
Kort sagt: Ferieloven giver lønmodtagere ret til 25 feriedage (5 uger) om året med betaling. Loven fastsætter minimumsregler for optjening, afholdelse og feriebetaling — regler du som arbejdsgiver skal overholde, uanset om medarbejderen er på fuld tid, deltid eller skift.
Ferieloven er et tvingende minimumsregelsæt. Du kan ikke aftale dårligere ferievilkår end loven — men overenskomst og kollektive aftaler kan give bedre vilkår, fx ekstra feriefridage eller højere ferietillæg.
For skiftteam i gastronomi, detailhandel og sundhed bliver ferieloven først håndgribelig, når ferie syns i vagtplanen og i din fraværshåndtering — ikke kun i kontrakten.
Loven deler sig groft i tre spor for dig som arbejdsgiver: ret til ferie (25 dage), pligt til afholdelse (varsling, hovedferie, frister) og feriebetaling (løn eller feriegodtgørelse). Du skal både respektere medarbejderens ret og aktivt sikre, at ferie ikke passivt akkumuleres uden plan.
Hvem omfattes af ferieloven?
Kort sagt: Ferieloven gælder for alle lønmodtagere i Danmark, der mod vederlag udfører personligt arbejde — fuldtid, deltid og timelønnede. Elever og lærlinge er omfattet med særlige optjeningsregler.
Medarbejdere ansat som funktionærer, timelønnede eller på deltid har samme grundlæggende ferieret. En ferieuge følger medarbejderens normale arbejdsdage: arbejder nogen kun mandag–onsdag, bruger vedkommende stadig fem feriedage, når vedkommende holder en uges ferie.
Ledere og direktører er normalt også lønmodtagere med ferieret efter ferieloven — medmindre ansættelsen er helt uden for lønmodtagerbegrebet. Tjek altid ansættelseskontrakt og eventuel overenskomst; de kan kun forbedre vilkårene, ikke forringe dem.
Typiske grænsetilfælde for arbejdsgivere
- Elever og lærlinge — omfattet; optjening og afholdelse kan have særlige regler
- Direktører og nøglepersoner — typisk omfattet; kontrakt og dirigentklausul kan supplere
- Selvstændige (BIB) — ikke omfattet af ferieloven
- Offentlig sektor — særlige ordninger; private arbejdsgivere følger denne oversigt
Optjeningsår, ferieår og samtidighedsferie
Kort sagt: Ferieåret løber typisk fra 1. september til 31. august. Med samtidighedsferie (indført 1. september 2020) optjener medarbejderen 2,08 betalte feriedage pr. måned og kan afholde ferie løbende — som udgangspunkt har du 16 måneder til at afvikle optjent ferie.
Før 2020 skulle medarbejdere ofte vente et helt optjeningsår, før de kunne holde betalt ferie. Reformen implementerede et EU-direktiv og gav især nye medarbejdere mulighed for ferie tidligere i ansættelsen.
Ferieafholdelsesperioden strækker sig fra 1. september til 31. december året efter ferieåret slutter — altså 16 måneder i alt. For periodetabeller og ferieårsskifte 1. september, se ordlisten om ferieår. Det giver fleksibilitet, men kræver, at du som arbejdsgiver følger op på saldo og planlægning.
Eksempel: nyansat og samtidighedsferie
Ansat 1. april: ingen optjening i april. Fra maj optjener medarbejderen 2,08 dage pr. måned og kan i de fleste tilfælde holde betalt ferie måneden efter — fx i juni, hvis saldo og lønmodel tillader det. Tjek ferieregnskab før du godkender tre ugers hovedferie i juli.
25 feriedage og 2,08 dage pr. måned
Kort sagt: En fuldtidsansat optjener 2,08 feriedage pr. måned — i alt 25 feriedage (5 uger) pr. ferieår. Ferie holdes i hele dage; det svarer til lovens minimum for betalt ferie.
| Periode | Optjente feriedage |
|---|---|
| 1 måned | 2,08 dage |
| 6 måneder | ca. 12,5 dage |
| 12 måneder (ferieår) | 25 dage |
Har en medarbejder ret til ferie, men ikke optjent betaling tilstrækkeligt, kan der aftales ferie på forskud eller fri uden løn — det skal være tydeligt dokumenteret. Detaljeret dagberegning, deltid og ferieregnskab hører til ordlisten om feriedage; ferieloven fastlægger lovens ramme.
Deltid og hele feriedage
På deltid optjenes ferie forholdsmæssigt — typisk stadig 2,08 dage pr. måned ved den normale deltidsnorm. Ferie afholdes i hele dage: holder en deltidsansat fem dage fri, bruger vedkommende fem feriedage, selv om vedkommende kun arbejder tre dage om ugen.
Ved nyansættelse midt i ferieåret beregnes optjening fra ansættelsesmåneden. Hold styr på saldo i HR — særligt når medarbejdere skifter mellem fuld tid og deltid.
Hovedferie og varsling
Kort sagt: Medarbejderen har ret til mindst 15 sammenhængende feriedage (3 uger) som hovedferie mellem 1. maj og 30. september. Du skal varsle hovedferie senest 3 måneder før; restferie varsles med 1 måned.
§ 14 i ferieloven fastslår hovedferien. I praksis skal du typisk planlægge sommerferie i god tid — særligt i skift, hvor højsæson og bemanding kolliderer.
Varsling i praksis for arbejdsgivere
Varsling er ofte der, ferieplaner skranter. For hovedferie (sommerferie) skal du senest tre måneder før ferien begynder have givet meddelelse om, hvornår ferien afholdes — medmindre kortere varsel er rimeligt. For restferie gælder som udgangspunkt en måneds varsel.
Står ferielukning (fx uge 28–30) allerede i kontrakten, er ferien i praksis varslet på forhånd. Uanset model: dokumentér beslutninger, så medarbejder og HR har samme udgangspunkt.
Medarbejderen skal som udgangspunkt holde mindst fire ugers ferie inden for selve ferieåret (1. september–31. august). Resten kan placeres i den forlængede afholdelsesperiode — men ubrugt ferie kan udløse udbetaling eller tab af dage; se næste afsnit.
Helligdage og sammenhængende ferie
Ferieloven handler om feriedage, ikke helligdage. En fridag pga. helligdag tæller ikke automatisk som afholdt feriedag — medmindre I har aftalt andet. Ved sammenhængende ferie skal hovedferiens 15 dage være reelle feriedage; planlæg kalenderen, så medarbejderen får den sammenhængende frihed, loven sigter mod.
Feriebetaling: ferie med løn og feriegodtgørelse
Kort sagt: Medarbejdere har enten ret til ferie med løn (typisk funktionærer) eller feriegodtgørelse (ofte 12,5 % af løn — populært kaldet feriepenge). Ferie med løn giver minimum 1 % ferietillæg af ferieberettiget løn.
Ansættelsesformen afgør betalingsmodellen. Ved ferie med løn udbetales sædvanlig løn under ferien plus ferietillæg. Ved feriegodtgørelse opspares beløb, som medarbejderen typisk ansøger om via borger.dk, når ferien afholdes.
Ferietillæg og udbetalingsrytme
Mange arbejdsgivere udbetaler ferietillæg fast to gange årligt (ofte med løn i maj og august). Andre udbetaler i forbindelse med selve ferieperioden. Ferieloven fastsætter minimum 1 % — din overenskomst kan give mere.
Eksempel (indikativt): Optjent ferieberettiget løn 300.000 kr. × 1 % = 3.000 kr. i ferietillæg som minimum. Payroll og HR skal være enige om, hvornår tillægget udløses, så medarbejdere ikke oplever ferie med løn uden det forventede tillæg.
Detaljeret beregning af feriegodtgørelse og feriepenge findes i ordlisten om feriegodtgørelse — her er pointen, at ferieloven sikrer betaling, mens payroll og kontrakt afgør modellen.
Feriefridage og overenskomst
Kort sagt: Feriefridage (den 6. ferieuge) er ikke en del af ferieloven. De følger typisk overenskomst eller lokale aftaler — mange har 5 uger efter loven plus ekstra dage via aftale.
Bland ikke ferielovens 25 dage sammen med feriefridage i kommunikation til medarbejdere. Skriv fx «25 feriedage efter ferieloven» og navngiv feriefridage separat («5 feriefridage efter overenskomst»). Ekstra dage følger typisk overenskomst eller personalehåndbog; se ordlisten om feriefridage og ferie.
6 ferieuger i daglig tale betyder ofte 5 uger efter loven plus 1 uge via aftale — ikke seks uger i ferieloven alene.
Sådan undgår du misforståelser
I jobtilbud og personalehåndbog: angiv ferieret fra ferieloven separat fra feriefridage. Ved onboarding: forklar forskellen mellem feriepenge, ferietillæg og feriefridage — medarbejdere uden overenskomst har kun lovens 25 dage, medmindre kontrakten giver mere.
Ubrugt ferie og overførsel
Kort sagt: Feriedage skal som udgangspunkt afholdes. Har medarbejderen fem dage eller færre tilbage pr. 1. januar, kan de udbetales eller overføres med skriftlig aftale. Mere end fem ubrugte dage kan som udgangspunkt gå tabt, medmindre særlige regler gælder.
31. december og 1. januar er centrale milepæle: ved årsskiftet skal du have overblik over, hvad der skal afholdes, udbetales eller overføres. Skriftlig overførselsaftale skal være på plads, før medarbejderen regner med at kunne tage restdage med ind i det nye ferieår.
Ferie på forskud og feriehindring
Alle har ret til op til 25 feriedages ledighed, også uden fuld optjening — men betaling følger optjening. Ferie på forskud skal aftales tydeligt; ved fratræden kan du modregne værdien.
Har medarbejderen haft en særlig grund til ikke at holde ferie (feriehindring), kan andre regler gælde for overførsel eller udbetaling. Det kræver dokumentation — ikke ad hoc-beslutninger i slutningen af december.
Planlæg derfor ferie løbende gennem året — ikke kun i december. Som arbejdsgiver har du pligt til at sikre, at medarbejdere kan afholde ferie; passiv accept af akkumuleret saldo skaber både juridisk og operativ risiko.
Ny ferielov fra 2020
Kort sagt: Den nuværende ferielov trådte i kraft 1. september 2020 og indførte samtidighedsferie, så optjening og afholdelse sker i samme periode. Det gjorde det lettere for nye medarbejdere at holde betalt ferie uden lang optjeningsperiode.
Du hører stadig begrebet «den nye ferielov» i hverdagen — reglerne er nu normen. Overgangsordninger for ældre feriepenge på Feriekonto er stort set afsluttet; fokus i HR er saldo, varsling og korrekt løn under ferie.
- Før 2020: optjeningsår før betalt afholdelse — nye ansatte ventede ofte et år
- Efter 2020: samtidighedsferie — optjening og afholdelse i samme periode
- Uændret kerne: 25 feriedage, hovedferie, varsling og feriebetaling
Praktisk for HR efter reformen: tjek at dit lønsystem håndterer samtidighedsferie (optjening måned for måned), at ferieregnskab viser både ferieår og afholdelsesperiode, og at nye ansatte ikke blokeres af gamle optjeningsår-regler i interne skemaer.
Ferieloven i vagtplan og fravær
Kort sagt: Ferieloven siger hvad medarbejderen har ret til — ikke hvordan du lægger vagter. Du har brug for en vagtplan og fraværsproces, hvor ferieansøgninger, saldo og hovedferie er synlige, før du godkender.
En enkel arbejdsgiver-rutine:
- Medarbejder ansøger om ferie (fx via skabelon til ferieansøgning)
- HR tjekker optjent saldo og overenskomst
- Ledelse godkender mod bemandingsplan i vagtplanen
- Ferie registreres i fravær — ikke kun i en chat-tråd
Må medarbejderen arbejde under ferie?
Som udgangspunkt nej. Ferieloven forudsætter reel frigørelse fra arbejde. En enkelt tjek-ind kan i praksis forekomme, men gentaget arbejde under ferie underminerer feriens formål og kan skabe tvivl om, om ferien reelt er afholdt. Som arbejdsgiver: respektér friheden og planlæg vikarer i stedet for at trække ferierende ind.
Eksempler i skift — restaurant, butik og pleje
I restaurantbranchen kolliderer hovedferie ofte med højsæson. Planlæg tidligt, hvem der skal være på i juli, og hvem der kan tage tre sammenhængende uger uden at servicen bryder sammen. I detailhandel er sommer og julehandel kritiske — fordel hovedferie mellem teams og dokumentér, hvem der har afviklet minimum fire uger inden ferieåret slutter.
I pleje og sundhed handler det om vikarer og tydelig registrering: godkend ikke ferie uden at have tjekket saldo og bemanding. En simpel kæde: ansøgning → saldo → godkendelse i system → synlig markering i vagtplanen.
Digital planlægning erstatter ikke juridisk rådgivning, men gør det nemmere at se konflikter mellem hovedferie, sygdom og bemanding, før de bliver til tvister.
Samlet overblik
Brug tabellen som hurtig reference for teamledere og HR. Gå til retsinformation.dk, når du har brug for paragraf-niveau — og til ordlisten om ferie for praktisk ferieregnskab og vagtplan.
Før du godkender næste ferieperiode, kan du bruge denne korte tjekliste:
- Er saldo og optjening opdateret i HR?
- Er hovedferie varslet rettidigt (3 mdr.)?
- Passer ferien med bemandingsplan og vagtplan?
- Er ferie med løn vs. feriegodtgørelse afstemt i payroll?
| Nøgletal | Hovedregel |
|---|---|
| Ferieret | 25 feriedage / 5 uger pr. ferieår |
| Optjening | 2,08 dage pr. måned (samtidighedsferie) |
| Ferieår | 1. sep – 31. aug |
| Afholdelsesperiode | 16 måneder (til 31. dec) |
| Hovedferie | 15 dage sammenhængende, 1. maj – 30. sep |
| Varsling | 3 mdr. (hovedferie) / 1 mdr. (rest) |
| Ferietillæg | Min. 1 % ved ferie med løn |
Dér Ordio hjælper i skift
Ordio er ikke en erstatning for retsinformation.dk eller din lønadministration. Men når vagtplan, tid og fravær er samlet, ser du ferieansøgninger og bemanding i samme overblik — før du låser skemaet.
Vil du se, hvordan det kan passe din arbejdsplads? .
Disclaimer: Ordio Insights giver ingen juridisk rådgivning. For bindende vurderinger: retsinformation.dk, din overenskomst eller en arbejdsretlig rådgiver.
Ofte stillede spørgsmål om Ferieloven
Hvad siger ferieloven?
Ferieloven er Danmarks tvingende minimumsregler for betalt ferie: 25 feriedage pr. ferieår, optjening, afholdelse, varsling og feriebetaling. Som arbejdsgiver skal du overholde loven — overenskomst må kun give bedre vilkår. Praktisk ferieregnskab: ordlisten om ferie. Lovtekst: retsinformation.dk.
Hvem gælder ferieloven for?
Ferieloven gælder for alle lønmodtagere i Danmark — fuldtid, deltid og timelønnede — samt elever og lærlinge med særlige regler. Direktører er typisk omfattet; selvstændige (BIB) er ikke. Tjek ansættelseskontrakt og eventuel overenskomst; de kan kun forbedre vilkårene.
Hvor mange feriedage giver ferieloven?
Ferieloven giver som hovedregel 25 feriedage (5 uger) pr. ferieår, optjent med 2,08 dage pr. måned (samtidighedsferie). Ferie holdes i hele dage. Ved deltid er antallet feriedage det samme, men en ferieuge følger medarbejderens normale arbejdsdage — ikke kalenderuger.
Hvad er samtidighedsferie?
Samtidighedsferie betyder, at medarbejderen optjener og kan afholde betalt ferie løbende — indført 1. september 2020. Det gør det lettere for nyansatte at holde ferie uden lang ventetid. Du skal kunne vise optjent og afholdt saldo i ferieregnskabet over 16 måneder.
Hvad siger ferieloven om hovedferien?
Hovedferie er mindst 15 sammenhængende feriedage (3 uger) mellem 1. maj og 30. september (§ 14). Du skal varsle senest tre måneder før, medmindre kortere varsel er rimeligt. Planlæg tidligt, så skift og bemanding i sommerperioden stadig hænger sammen.
Hvad siger ferieloven om sommerferie?
Sommerferie er i praksis hovedferie: mindst 15 sammenhængende feriedage i perioden 1. maj – 30. september. Du skal varsle tre måneder før og sikre, at medarbejderen får reel frigørelse fra arbejde — planlæg vikarer i vagtplanen, især i højsæson.
Hvornår skal arbejdsgiver varsle ferie?
Du skal varsle hovedferie senest tre måneder før ferien starter, og restferie med en måned. Ferien skal aftales i samråd først — varsling gælder, hvis I ikke er enige. Aftalt ferielukning i kontrakt kan fungere som forudgående varsel.
Hvad er forskellen mellem ferie med løn og feriegodtgørelse?
Ferie med løn er typisk for funktionærer: sædvanlig løn under ferie plus mindst 1 % ferietillæg. Feriegodtgørelse (ofte 12,5 %) opspares og udbetales efter ferielovens regler — se ordlisten om feriegodtgørelse for beregning og Feriekonto. For colloquial feriepenge og medarbejderens ansøgning, se den separate ordliste.
Er feriefridage og 6 ferieuger en del af ferieloven?
Nej. Ferieloven sikrer 25 feriedage (5 uger). Feriefridage eller «6 ferieuger» er typisk en ekstra uge via overenskomst — se ordlisten om feriefridage for detaljer.
Hvad siger ferieloven om overførsel af ferie?
Ferie skal som udgangspunkt afholdes i ferieafholdelsesperioden. Har medarbejderen fem dage eller færre tilbage pr. 1. januar, kan de udbetales eller overføres med skriftlig aftale. Flere ubrugte dage kan gå tabt — følg op på restferie og dokumentér aftaler skriftligt.
Hvornår blev ferieloven ændret?
Den nuværende ferielov trådte i kraft 1. september 2020 og indførte samtidighedsferie: optjening og afholdelse i samme periode. Ferieåret (1. sep – 31. aug) og den 16 måneder lange afholdelsesperiode er uændrede kernebegreber i dit ferieregnskab.
Hvordan hænger ferieloven sammen med vagtplan og fravær?
Ferieloven angiver rettigheder — ikke vagtlægning. Praktisk skal du have vagtplan og fravær, hvor ferieansøgninger, saldo og hovedferie er synlige, før du godkender. Brug en ferieansøgning som skabelon for ens proces.
Må medarbejderen arbejde under ferie?
Som udgangspunkt nej. Ferieloven forudsætter reel frigørelse fra arbejde. Gentaget arbejde under ferie kan underminere feriens formål og skabe tvivl om, om ferien er afholdt korrekt. Planlæg vikarer i vagtplanen i stedet for at trække ferierende medarbejdere ind.
Hvad siger ferieloven om helligdage?
Ferieloven regulerer feriedage, ikke helligdage. En helligdag tæller ikke automatisk som afholdt feriedag — medmindre I har aftalt andet. Ved sammenhængende hovedferie skal de 15 dage være reelle feriedage; tjek kalender og vagtplan, før du godkender perioden.
Hvad siger ferieloven om sammenhængende ferie?
Hovedferie skal være mindst 15 sammenhængende feriedage (3 uger) mellem 1. maj og 30. september. Helligdage tæller ikke automatisk med — planlæg kalenderen, så medarbejderen får den sammenhængende frihed, loven sigter mod, og ferieregnskabet matcher fraværet.
Hvordan beregnes ferietillæg efter ferieloven?
Ved ferie med løn udbetales mindst 1 % ferietillæg af den ferieberettigede løn, medarbejderen har optjent ferie på. Eksempel: 300.000 kr. × 1 % = 3.000 kr. Overenskomst kan kræve højere sats — tjek din aftale og lønsystem, før du kommunikerer beløb.










