Ordbog
Ferie
Ferie er betalt eller udbetalt frihed fra arbejde efter ferieloven. For dig som arbejdsgiver i skift (gastro, detail, pleje) handler det om optjening, afholdelse, løn eller feriepenge — og en vagtplan, der stadig holder, når medarbejderen er væk. Det er ferieregnskab og planlægning, ikke rejser.
Her får du et arbejdsgiveroverblik: ferieår og optjeningsperiode, 25 feriedage, forskellen på ferie med løn og feriepenge, og hvordan du planlægger ferie i praksis. Kilder: borger.dk, Virk og DI.
Bemærk: Dette er generel HR-orientering — ikke juridisk rådgivning. Tjek altid gældende lovtekst, overenskomst og evt. lønsystem.
Hvad er ferie?
Kort sagt: Ferie er frihed fra arbejde, som lønmodtageren har ret til at holde — typisk 25 feriedage (5 uger) om året. Du skelner mellem retten til at være fri og retten til betaling under ferien (løn eller feriegodtgørelse).
I daglig tale bruges "ferie" både om rejser og om arbejdsrettigheder. I HR og løn betyder ferie ferieafholdelse efter ferieloven — med regler for optjening, varsling og dokumentation. En feriedag er ikke bare en tom række i Excel; den skal synes i vagtplan og fraværssystem med korrekt kode.
Ferie hænger sammen med ferieår (hvornår ferie optjenes) og ferieafholdelsesperiode (hvornår den kan holdes). Efter reformen i 2020 gælder samtidighedsferie: medarbejderen kan normalt holde ferie måneden efter, den er optjent.
Feriedag, arbejdsdag og fraværkode
I praksis bliver forskellen synlig i tre lag: retten til frihed (feriedage), retten til betaling under ferie (løn eller feriegodtgørelse) og vagtplan (hvilke skift der fjernes). En medarbejder kan have pass i skemaet men forkert fraværkode — eller korrekt kode, men for mange afholdte dage ifølge ferieregnskabet. Synkroniser lønkontorets saldo med vagtplanen, før du godkender sommeruger.
Ferie er ikke det samme som feriepenge ved fratræden eller en intern feriepolitik. Her fokuserer vi på dagantal, optjening og HR-rutiner i skift — ikke dyb lovfortolkning af enkelte paragraffer (se ordlisten om ferieloven).
Ferieår og optjeningsperiode
Kort sagt: Ferieåret løber fra 1. september til 31. august — her optjenes feriedage. Ferieafholdelsesperioden er længere (16 måneder). For datoer, ferieårsskifte og periodetabeller, se ordlisten om ferieår.
Hold styr på begge perioder i HR og løn — især ved 1. september og sommerplanlægning. Dagberegning med 2,08 pr. måned beskrives i ordlisten om feriedage.
Hvor mange feriedage har man ret til?
Kort sagt: Lønmodtagere har ret til 25 feriedage om året — svarende til fem ugers ferie. Det svarer til 2,08 feriedage pr. måned ved fuld optjening.
Som hovedregel har medarbejderen ret til 25 feriedage pr. ferieår — svarende til 2,08 dage pr. måned ved fuld optjening. For optjeningstabel, deltid-eksempler og ferieregnskab i detaljer, se ordlisten om feriedage. Retten gælder også ved deltid; betaling under ferie afhænger af optjening og ansættelsesform.
Fler end 25 dage — overenskomst
Ekstra feriedage kommer næsten altid fra overenskomst eller lokalaftale — ikke fra ferielovens miniminiveau. På overenskomstbetjente arbejdspladser: læs aftalen, før du kommunikerer antal betalte dage til nye medarbejdere. 6. ferieuge og feriefridage er separate puljer med egne regler.
Ferie med løn vs feriepenge
Kort sagt: Ferie med løn er typisk for funktionærer — løn under ferien plus ferietillæg. Feriepenge/feriegodtgørelse er typisk for timelønnede — opsparing udbetales, når ferien holdes.
Timelønnede optjener løbende feriegodtgørelse (ofte 12,5 % af ferieberettiget løn). Funktionærer holder normalt ferie med løn og får ferietillæg (1 %). Nogle funktionærer vælger feriegodtgørelse (12 %) i stedet — det skal varsles før ferieårets start.
| Model | Typisk ansættelse | Under ferie | HR-note |
|---|---|---|---|
| Ferie med løn | Funktionær | Sædvanlig løn + ferietillæg (min. 1 %) | Ferieregnskab i lønsystem |
| Feriegodtgørelse | Timeløn | Udbetaling af opsparet % (ofte 12,5 %) | Ofte ansøgning via borger.dk |
| Ferie uden løn | Aftalt / manglende optjening | Ingen løn — kun frihed | Skriftlig aftale; ikke forveksles med feriefridage |
Som arbejdsgiver skal du vide, hvilken model gælder pr. medarbejder, og sikre at ferieregnskab og udbetaling matcher afholdte dage. Se også Virk om feriepenge.
Ferie på forskud og feriegodtgørelse
Ferie på forskud kræver skriftlig aftale. Du er ikke forpligtet til at sige ja. Ved fratræden kan uafholdt forskud modregnes. Bland ikke ferie på forskud sammen med udbetaling af feriegodtgørelse ved jobskifte — det er afregning mellem arbejdsgivere, ikke løn under planlagt ferie.
Ved ferielukning gælder særlige regler — se afsnittet om varsling og påtvungen ferie længere nede.
Optjening og afholdelse af ferie
Kort sagt: Medarbejderen optjener 2,08 feriedage pr. måned og kan i de fleste tilfælde afholde ferie måneden efter (samtidighedsferie). Du skal føre ferieregnskab og sikre, at afholdt ferie er finansieret.
Du må typisk kun pålægge ferie, hvis medarbejderen har optjent løn eller feriegodtgørelse til at finansiere den — med undtagelse for ferielukning. Dokumenter aftaler om ferie på forskud skriftligt; ved fratræden kan du modregne uafholdt forskud.
Brug en fast proces: medarbejder anmoder → leder tjekker optjening og bemanding → godkendelse → vagtplan opdateres → løn får besked. En ferieansøgning som skabelon kan hjælpe med ensartet dokumentation.
Minimumsafholdelse og restferie
Medarbejderen skal som udgangspunkt afholde mindst 20 betalte feriedage i ferieafholdelsesperioden. Restferie (de sidste 5 dage ud over hovedferiens ramme) kan planlægges fleksibelt — men du skal følge op, hvis dage ikke afholdes før periodens udløb. Overførsel af mere end 20 dage kræver aftale; 5. ferieuge kan i visse tilfælde udbetales.
Nyansatte og ferie i opstartsmåneden
Der optjenes ingen ferie i den første måned af ansættelsen. Fra anden måned optjener medarbejderen 2,08 dage pr. måned (samtidighedsferie). Ved nyansættelse midt i sommer: tjek saldo før du godkender tre ugers hovedferie — og informér skriftligt om, hvor mange betalte dage der er optjent.
Hvem bestemmer, hvornår ferien holdes?
Kort sagt: Ferien skal aftales i samråd. Hvis I ikke er enige, kan arbejdsgiveren fastsætte tidspunktet med varsel — 3 måneder for hovedferie og 1 måned for øvrig ferie.
Medarbejderen har ret til 3 ugers sammenhængende hovedferie mellem 1. maj og 30. september. Restferien (2 uger) kan holdes i løbet af ferieafholdelsesperioden. Tag hensyn til medarbejderens ønsker — især med skolebørn — men planlæg tidligt i skift, hvor sommer og jul kolliderer med bemanding.
Samråd, varsling og ferieplan
Start feriedialogen i foråret — ikke ugen før sommerferien. Dokumentér datoer skriftligt, opdater vagtplan og bekræft til medarbejderen. I skift rækker mundtlige aftaler ikke: vikarer og kollegaer skal se samme plan. Ved uenighed: husk varselsfristerne og notér, hvornår medarbejderen blev orienteret.
Ferielukning og påtvungen ferie
Ved ferielukning (fx julelukning eller sommerlukning) kan du som udgangspunkt pålægge ferie, også når ikke alle dage er optjent — med særlige regler for betaling. Informér medarbejdere i god tid og registrér datoerne som ferie i vagtplan og løn. Bland ikke ferielukning sammen med frivillig ferieansøgning i samme skema.
| Ferietype | Varsel (som udgangspunkt) | Periode / note |
|---|---|---|
| Hovedferie | 3 måneder | 3 uger sammenhængende, 1. maj – 30. sep |
| Restferie | 1 måned | Inden for ferieafholdelsesperioden |
| Ferielukning | Ofte forud i kontrakt | Dokumentér som planlagt ferie |
Ferie i skiftplanlægning
Kort sagt: Ferie skal være synlig i vagtplan og fraværssystem før du godkender — ellers risikerer du dobbeltbookede skift og forkert løn.
- Bekræft optjente og afholdte feriedage pr. medarbejder
- Samråd om ferie — dokumentér datoer skriftligt
- Fjern pass i vagtplanen (ikke bare "ledig" i marginen)
- Sæt korrekt fraværskode (ferie / ferie uden løn)
- Informér lønkontor ved afholdelse og evt. overførsel
- Følg op: mindst 20 betalte dage skal som udgangspunkt afholdes
I vagtplanlægning, fravær og tidsregistrering ser du tidligt, om sommer- eller juleferie skaber huller i bemandingen. I gastro og detail kolliderer ferie ofte med højsæson — planlæg vikarer eller omrokering i god tid.
Jobskifte under ferieåret
Ved jobskifte afregnes optjent men ikke afholdt ferie typisk som feriegodtgørelse fra tidligere arbejdsgiver. Den nye arbejdsgiver starter med nyt ferieregnskab — informér skriftligt om antal betalte dage hos dig. Koordinér med lønkontor, så medarbejderen ikke får dobbeltbetaling eller manglende dækning.
Ferie vs andre fraværstyper
Kort sagt: Ferie er sin egen kategori — bland ikke sygdom, barsel og feriefridage sammen i samme kode.
| Fraværstype | Ferie? | HR-note |
|---|---|---|
| Betalt ferie | Ja | Trækker af optjente feriedage |
| Sygdom | Nej | Kan give erstatningsferie under ferie |
| Barsel | Nej | Egen lovgivning — se barselsorlov |
| Feriefridage | Nej | Ekstra dage via overenskomst — ikke ferielovens 25 dage |
For det overordnede HR-begreb, se ordlisten om fravær.
Syg under planlagt ferie
Bliver medarbejderen syg under ferie, kan der under visse betingelser gives erstatningsferie, hvis sygdom anmeldes rettidigt og dokumenteres. Som arbejdsgiver: modtag sygemelding efter jeres rutine (se sygefravær), skift fraværkode fra ferie til syg, opdater vagtplan og informér lønkontor. Hold ferie- og sygdomsprocesser adskilt i systemet.
Ferie uden løn
Ferie uden løn er frihed uden betaling — typisk når medarbejderen ikke har optjent ferie med løn eller feriegodtgørelse, og I ikke har aftalt ferie på forskud. Det er ikke det samme som feriefridage fra overenskomst, som ofte er betalte ekstradage. Registrér korrekt kode, så løn og ferieregnskab ikke driver fra hinanden.
Feriehindring og overførsel
Ved feriehindring — fx længere sygdom eller barsel — kan medarbejderen i visse tilfælde overføre ferie til næste periode. Som arbejdsgiver skal du registrere hindringen korrekt og følge op med lønkontor, så ferieregnskab og udbetaling matcher. Ved tvivl: dokumentér datoer og kommunikation skriftligt.
Overførsel af ferie ud over 20 dage kræver aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder inden 31. december i ferieafholdelsesperioden. Uden aftale kan ubrugt ferie i 5. ferieuge i visse tilfælde udbetales — tjek altid gældende regler og overenskomst.
Opsummering
Ferie for arbejdsgivere handler om 25 feriedage, optjening med 2,08 pr. måned, samtidighedsferie og tydelig planlægning i vagtplan og løn. Start med ferieregnskab pr. medarbejder, før du låser sommerskemaet — især hvis nogen har restferie eller er nyansat midt i ferieåret.
| Nøgletal | Hovedregel |
|---|---|
| Feriedage pr. år | 25 (5 uger) |
| Optjening pr. måned | 2,08 dage |
| Ferieår | 1. sep – 31. aug |
| Hovedferie | 3 uger (1. maj – 30. sep) |
| Varsel hovedferie / rest | 3 mdr. / 1 mdr. |
| Min. afholdelse | 20 betalte dage |
Som næste skridt:
- Stil ferieregnskab op pr. medarbejder før sommerplanlægning
- Dokumentér ferieaftaler og opdater vagtplan
- Sikr korrekt fraværkode i HR-systemet
- Læs ferieloven for lovens fulde ramme
Dér Ordio hjælper i skift
Ordio erstatter ikke ferieloven eller din lønservice. Men når vagtplan, tid og fravær hænger sammen, ser du ferie og bemanding i samme overblik — før du godkender skift.
Se vagtplan og tidsregistrering, eller for en kort gennemgang til dit team.
Disclaimer: Ordio Insights giver ikke juridisk rådgivning. For bindende vurderinger: ferieloven på retsinformation.dk, borger.dk, overenskomst eller advokat.
Ofte stillede spørgsmål om Ferie
Hvad betyder ferie for dig som arbejdsgiver?
Ferie er lønmodtagerens ret til betalt eller finansieret frihed fra arbejde — typisk 25 feriedage om året efter ferieloven. Som arbejdsgiver dokumenterer du optjening, godkender afholdelse og opdaterer vagtplan og løn, så ferieregnskab og skema hænger sammen.
Hvor mange feriedage har en medarbejder ret til?
Som hovedregel har medarbejderen ret til 25 feriedage (fem uger) om året — svarende til 2,08 dage pr. måned ved fuld optjening. Overenskomst kan give flere dage. Husk at skelne mellem retten til frihed og retten til betaling under ferie (løn eller feriegodtgørelse). Se ordlisten om feriedage for dagberegning og ferieregnskab.
Hvor mange feriedage optjener man om måneden?
Ved fuld optjening optjener medarbejderen 2,08 feriedage pr. måned — det giver 25 dage på 12 måneder. De sidste 0,08 dag løber sammen til hele dage i ferieregnskabet. Ved deltid er antallet dage det samme, men en ferieuge følger medarbejderens arbejdsdage. Se ordlisten om feriedage for dagberegning og ferieregnskab.
Hvad er forskellen på ferie med løn og feriepenge?
Ferie med løn er typisk for funktionærer: sædvanlig løn under ferien plus ferietillæg. Feriepenge er typisk for timelønnede: en procentdel af lønnen opspares og udbetales via Feriekonto, når ferien holdes. Se ordlisten om feriepenge for arbejdsgiverens afregning og medarbejderens ansøgning.
Hvornår optjener medarbejdere ferie?
Medarbejdere optjener 2,08 feriedage pr. måned i ferieåret (1. september – 31. august), men ikke i den første måned af ansættelsen. Med samtidighedsferie kan ferie typisk afholdes måneden efter optjening. Følg ferieregnskabet — ikke en fast Excel-kvota. Se ordlisten om feriedage for dagberegning og ferieregnskab.
Hvad er et ferieår?
Ferieåret er optjeningsperioden 1. september – 31. august, hvor medarbejderen optjener feriedage. For fuld definition, ferieafholdelsesperiode og årsskifte-checkliste, se ordlisten om ferieår.
Hvad er samtidighedsferie?
Samtidighedsferie betyder, at medarbejderen optjener og typisk kan afholde ferie i samme periode — ofte måneden efter optjening. Reformen fra 2020 gjorde det lettere for nyansatte at holde betalt ferie uden lang ventetid. Du skal kunne vise optjent og afholdt saldo i ferieregnskabet og vagtplan. Se også ferieloven.
Kan arbejdsgiveren bestemme, hvornår ferien holdes?
Ferien skal aftales i samråd mellem dig og medarbejderen. Er I uenige, kan du som arbejdsgiver fastsætte tidspunktet med 3 måneders varsel for hovedferie og 1 måneds varsel for øvrig ferie — under hensyn til medarbejderens ønsker og jeres bemanding.
Hvad er hovedferie?
Kort sagt: Hovedferie er mindst 3 ugers sammenhængende ferie mellem 1. maj og 30. september. De resterende 2 uger er restferie (øvrig ferie) — varsling, afvikling og vagtplan: ordlisten om restferie.
Kan man holde ferie på forskud?
Ja, med skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder. Du er ikke forpligtet til at sige ja. Ved fratræden kan uafholdt forskud modregnes i sidste løn, så dokumentér aftalen og saldoen i ferieregnskabet og informér lønkontor, før ferien godkendes.
Hvad sker der med restferie?
Må man overføre feriedage til næste år?
Optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til næste ferieafholdelsesperiode, hvis I aftaler det inden 31. december. Ved feriehindring (fx længere sygdom) gælder særlige overførselsregler — registrér hindringen korrekt i HR og løn. Se ordlisten om feriedage for dagberegning og ferieregnskab.
Hvad gælder ved jobskifte?
Ved jobskifte afregnes optjent men ikke afholdt ferie typisk som feriegodtgørelse fra tidligere arbejdsgiver. Du starter med nyt ferieregnskab — informér medarbejderen skriftligt om antal betalte dage hos dig og koordinér med lønkontor.
Hvad er forskellen på ferie og feriefridage?
Ferie (25 dage) følger ferieloven. Feriefridage eller 6. ferieuge kommer typisk fra overenskomst — se ordlisten om feriefridage for regler, antal og ferieregnskab.
Hvad gør jeg, hvis en medarbejder bliver syg i ferien?
Ved sygdom under ferie kan medarbejderen under visse betingelser få erstatningsferie, hvis sygdom anmeldes rettidigt og dokumenteres. Som arbejdsgiver modtager du sygemelding efter jeres rutine (se sygefravær), skifter fraværkode fra ferie til syg i vagtplan og tidssystem, og informerer lønkontor — hold ferie- og sygdomsprocesser adskilt.
Hvordan beregnes ferie ved deltid?
Retten til 25 feriedage gælder også ved deltid. En ferieuge følger medarbejderens normale arbejdsdage — fx fire feriedage ved en 4-dages uge. Optjening (2,08 pr. måned) og betaling følger stadig ferieregnskabet; tjek ferieloven og evt. overenskomst, før du godkender ferieuger. Se ordlisten om feriedage for dagberegning og ferieregnskab.
Kan arbejdsgiveren pålægge ferie ved ferielukning?
Ja, ved ferielukning (fx jule- eller sommerlukning) kan du normalt pålægge ferie efter ferieloven — også uden fuld optjening, med særlige regler for betaling. Informér medarbejdere tidligt og registrér datoerne i vagtplan og løn.
