Feriefridage

Feriefridage er betalte fridage ud over de 25 feriedage, som ferieloven garanterer — i daglig tale ofte kaldet 6. ferieuge eller 6 ferieuge. Som arbejdsgiver handler det om at vide, om medarbejderen har ret via overenskomst eller aftale, hvordan dage optjenes og afholdes, og at du holder feriefridage adskilt fra lovens 25 dage i ferieregnskab og vagtplan.

Denne ordbog er til HR, ledere og bogholderi i skift og service — ikke en medarbejderguide til at finde egne feriedage. Du får overblik over feriefridage og overenskomst, optjening, udbetaling og jobskifte, med links til feriedage, ferie, ferieår og lønseddel, hvor feriefridage ofte står som særskilt lønart. Kilder: retsinformation.dk og borger.dk.

Bemærk: Generel HR-orientering — ikke juridisk rådgivning. Tjek altid gældende overenskomst, personalehåndbog og lønsystem.

Hvad er feriefridage?

Kort sagt: Feriefridage er ekstra betalte fridage ud over ferielovens fem uger (25 feriedage). De er ikke en del af ferieloven, men følger typisk overenskomst, ansættelseskontrakt eller virksomhedens feriepolitik.

I praksis bruges «feriefridage» og «den 6. ferieuge» ofte om det samme — selv om antallet godt kan være andet end fem dage. Mange overenskomster giver 5 feriefridage pr. år, og derfor er «6. ferieuge» blevet et fast udtryk. En enkelt dag kaldes en feriefridag — i ferieregnskab og fravær skal du registrere dem som hele dage, ikke som timer, medmindre jeres overenskomst siger andet.

Som arbejdsgiver skal du kunne forklare forskellen til nye medarbejdere: ferieloven sikrer minimumsferie; feriefridage er en ekstra ordning, du administrerer separat i ferieregnskab og løn. Ved onboarding: angiv antal, optjeningsmodel og om dage er via overenskomst eller virksomhedspolitik — så medarbejderen ikke tror, at alle 30 dage (25 + 5) følger loven.

Feriefridage og 6. ferieuge — er det det samme?

Kort sagt: Ja, i daglig tale betyder feriefridage og 6. ferieuge (eller 6 ferieuge) næsten altid det samme: ekstra ferie ud over lovens 25 dage. Det præcise antal og reglerne følger dog jeres overenskomst eller aftale — ikke en fast lovparagraf.

Offentlig sektor taler ofte om «6. ferieuge» i timer; private overenskomster taler om «feriefridage» i dage. Begge er ekstra frihed — hold begreberne samlet i HR-dokumentation, så ledere ikke blander dem med lovens feriedage.

Både 6 ferieuge og 6. ferieuge bruges om det samme: ekstra ferie ud over ferielovens fem uger. Bland dem ikke med omsorgsdage, fri fredag eller andre fridage — de har egne regler i overenskomst eller politik.

Vælg ét primært begreb i personalehåndbog og skabeloner («feriefridage» eller «6. ferieuge»), og brug det konsekvent i vagtplan, fravær og løn. Så undgår du forvirring mellem HR, ledere og medarbejdere.

Hvem har ret til feriefridage?

Kort sagt: Privatansatte har som udgangspunkt ikke automatisk ret til feriefridage. Retten kommer fra overenskomst, individuel aftale eller virksomhedspolitik. I offentlig sektor (stat, kommune, region) er feriefridage/6. ferieuge normalt en del af ansættelsesvilkårene.

Mange private virksomheder vælger at give alle medarbejdere feriefridage — også dem, der ikke er overenskomstdækkede. Så gælder jeres egne regler, ikke en fælles overenskomsttekst. Dokumentér det skriftligt, så HR og ledere håndterer det ens.

Hvor mange feriefridage giver overenskomsten?

Kort sagt: I langt de fleste private overenskomster er der tale om 5 feriefridage pr. ferieår eller kalenderår — ofte efter 6–9 måneders ansættelse. Antallet kan variere; tjek den konkrete overenskomst og eventuelle lokalaftaler.

Der er ingen lov, der siger, at feriefridage skal være præcis fem. Nogle aftaler giver færre eller flere dage, eller omsorgsdage med andre regler. Som arbejdsgiver skal du kende:

• hvor mange dage medarbejderen optjener
• om der er anciennitetskrav (fx efter 9 måneder)
• om dage tildeles løbende eller samlet ved årsskifte/ferieårets start
• om optjening følger ferieår (1. september–31. august) eller kalenderår

Ferieår vs kalenderår

Mange private overenskomster knytter feriefridage til ferieåret — ikke kalenderåret. Det betyder, at optjening og afholdelse kan følge en anden periode end jeres lønår eller budgetår. Som arbejdsgiver skal HR og løn være enige om, hvilken periode saldoen gælder for, og hvornår ikke-afholdte dage udbetales eller bortfalder.

Antallet kan også variere mellem brancher: nogle aftaler giver fem dage, andre færre ekstra fridage eller kombinationer med fritvalg. Tjek altid den konkrete overenskomst og eventuelle lokalaftaler — der er ingen fælles «standard» ud over det typiske fem-dages billede.

Offentlig sektor har egne regler for optjening og afregning — se afsnittet feriefridage i offentlig sektor nedenfor.

Feriefridage i offentlig sektor

Kort sagt: I kommune, region og stat er 6. ferieuge normalt en del af ansættelsen — ofte optjent i timer eller særlige feriedage pr. måned. Regler for udbetaling og overførsel af ikke-afholdte dage afviger markant fra mange private overenskomster.

Som arbejdsgiver i offentlig sektor skal løn og HR kunne skelne mellem lovens ferie, feriefridage/6. ferieuge og eventuelle andre fridage (fx omsorgsdage). Timer og dage skal lande korrekt på lønsedlen og i ferieregnskab — især ved deltid og skift, hvor normtid varierer.

Private overenskomster bruger oftere «5 feriefridage» i hele dage; offentlig sektor regner i timer eller særlige feriedage. Brug samme begreber internt, men tilpas visningen i lønsystem og vagtplan til den enkelte medarbejders ansættelsesform.

Forskellen på feriedage og feriefridage

Restferie (de 2 ugers lovbestemte ferie ud over hovedferien) er ikke det samme som feriefridage — se ordlisten om restferie.

Kort sagt: Feriedage (25) følger ferieloven og optjenes med 2,08 pr. måned. Feriefridage er en separat pulje via overenskomst eller aftale — den 6. ferieuge er ikke en del af loven. Bland dem ikke i ferieregnskab eller onboarding.

Se den fulde gennemgang af lovens 25 dage i ordlisten om feriedage. En typisk fejl: medarbejderen har kun tre lovens feriedage tilbage, men ansøger om fem dages fri — de ekstra dage skal trækkes fra feriefridage-saldoen, ikke fra ferieloven.

Optjening og afholdelse af feriefridage

Kort sagt: Feriefridage optjenes efter jeres overenskomst eller aftale — løbende måned for måned, ved årsskifte eller efter en anciennitetsperiode. Afholdelse skal være beskrevet i personalehåndbog eller overenskomst, så ledere ved, hvilken periode dage skal bruges i.

God praksis for arbejdsgivere:

1. Definér optjeningsmodel (løbende vs samlet tildeling vs anciennitet)
2. Angiv ferieafholdelsesperiode (ofte parallel med ferieåret, men ikke altid)
3. Registrér afholdelse i fravær og vagtplan med korrekt fraværskode
4. Sikr at tidsregistrering og godkendte timer stemmer, før feriefridage godkendes i skift
5. Hold saldo synlig for HR og leder — ikke kun i Excel

Ved deltid og skift gælder samme princip som for feriedage: feriefridage afholdes som hele dage efter medarbejderens normale arbejdsdage — ikke som faste kalenderuger, medmindre aftalen siger andet.

Kan feriefridage udbetales eller overføres?

Kort sagt: Feriefridage er ikke reguleret af ferieloven. Om ikke-afholdte dage kan udbetales, overføres eller bortfalder, afhænger udelukkende af overenskomst, aftale eller personalepolitik.

Afstem altid med løn: feriefridage er ikke feriepenge på FerieKonto, men kan stadig kræve korrekt lønart og dokumentation på lønsedlen. Mange private overenskomster giver udbetaling for ikke-afholdte feriefridage i perioden — i modsætning til lovens feriedage, der primært skal afholdes.

I offentlig sektor gælder ofte andre frister (fx indmeldelse senest 1. oktober for udbetaling). Tjek jeres specifikke overenskomst; reglerne er ikke ens på tværs af sektorer.

Feriefridage ved jobskifte og fratrædelse

Kort sagt: Ved fratrædelse kan medarbejderen have krav på kompensation for ikke-afholdte feriefridage — hvis overenskomst eller politik siger det. Ved ny ansættelse følger feriefridage-saldo ikke automatisk med; den nye arbejdsgiver starter efter egne regler.

Som afgivende arbejdsgiver

1. Opgør optjente vs afholdte feriefridage på fratrædelsestidspunktet (separat fra lovens 25 feriedage og feriepenge)
2. Afklar udbetaling eller modregning efter overenskomst/politik — mange private aftaler udbetaler ikke-afholdte feriefridage ved fratrædelse
3. Dokumentér opgørelsen skriftligt til medarbejderen og løn; gem kopi i personalesagen
4. Angiv i fratrædelsesbrevet, at feriefridage er afregnet — medarbejderen starter forfra hos ny arbejdsgiver

Som modtagende arbejdsgiver

Spørg ikke «hvor mange feriefridage har du med?» — feriefridage er ikke som feriepenge på FerieKonto. Medarbejderen optjener fra nul efter jeres regler og anciennitetskrav (fx 6–9 måneder). Ved onboarding:

• beskriv jeres feriefridage-model i kontrakten eller velkomstpakken
• vis tom saldo i ferieregnskab, indtil anciennitetskrav er opfyldt
• afklar med løn, hvornår første feriefridag kan afholdes

Ved tvivl om tidligere vilkår: tjek overenskomst og personalehåndbog fra tidligere arbejdsgiver — ikke saldoen på FerieKonto.

Feriefridage i ferieregnskab og vagtplan

Kort sagt: Feriefridage bliver operationelle, når de har egen saldo i ferieregnskab og vises korrekt i vagtplan og fravær — ikke når de bare kaldes «ekstra uge» i en e-mail.

Brug to linjer (eller to felter i lønsystemet) pr. medarbejder:

1. Lovens feriedage: 25 dage — optjent 2,08 pr. måned
2. Feriefridage: egen optjening og afholdelse efter overenskomst

Når en medarbejder ansøger om «to ugers ferie», afklar om det er lovens dage, feriefridage eller en blanding — og træk fra den rigtige pulje. I skift (gastro, detail, pleje) er det især vigtigt, fordi sommerplanen hurtigt bliver fuldt booket.

Rutinen kan følge samme flow som feriedage:

1. Ansøgning via ferieansøgningsskabelon eller jeres HR-system
2. HR tjekker begge saldi (25 feriedage + feriefridage)
3. Leder godkender mod bemandingsplan i vagtplan
4. Registrering i fravær med korrekt kode — og afstemning mod tidsregistrering, så timer og fridage matcher
5. Løn ser den rigtige lønart på lønsedlen ved udbetaling eller fritvalg

Fejl opstår oftest, når feriefridage godkendes i vagtplan, men saldoen i ferieregnskab ikke opdateres — eller omvendt. Når HR-system, vagtplan og fravær viser samme saldo, reducerer du risikoen for dobbeltbooking og lønfejl.

Praktisk eksempel i skift (gastro/detail)

En fuldtidsmedarbejder ansøger om fem sammenhængende fridage i juli: tre dage trækkes fra feriedage-saldoen (lovens pulje), to dage fra feriefridage-saldoen. Lederen godkender i vagtplan mod bemanding; HR registrerer to forskellige fraværskoder. Ved lønkørsel: lovens feriedage betales som ferie; feriefridage følger jeres fritvalgs- eller direkte-lønmodel. Uden adskillelse risikerer du at trække fem dage fra én pulje — og medarbejderen mister rettigheder eller får forkert løn.

Feriefridage uden overenskomst — hvad gælder?

Kort sagt: Uden overenskomst er der ingen lovpligt til feriefridage. Du kan frit vælge at give dem — men skal så have skriftlige regler for antal, optjening, afholdelse og udbetaling, så alle medarbejdere behandles ensartet.

Mange mindre virksomheder i skift og service giver feriefridage for at matche konkurrenter og overenskomstniveau. Hvis du vælger det:

• skriv det ind i ansættelseskontrakt eller personalehåndbog
• beskriv om alle får dem fra dag ét eller efter anciennitet
• afklar om ubrugte dage udbetales ved fratrædelse

Uden skriftlige regler risikerer du uens behandling og tvister — især når I vokser og får både overenskomst- og ikke-overenskomstdækkede medarbejdere.

Blandet arbejdsstyrke (overenskomst + uden)

Har du både overenskomstdækkede og ikke-dækkede medarbejdere, og giver du feriefridage til alle, skal politikken være tydelig: samme antal dage, samme optjeningsmodel og samme regler for udbetaling — også uden for overenskomstens ordlyd. Ellers opstår hurtigt krav om ligebehandling.

Alternativt kan du følge overenskomstens regler for dækkede grupper og have en separat, skriftlig ordning for øvrige — men så skal HR kunne forklare forskellen på en måde, medarbejderne forstår. Se ordlisten om overenskomst, hvis du er i tvivl om, hvem der er dækket.

Opsummering

Feriefridage for arbejdsgivere i korte træk:

• Ekstra betalte fridage ud over ferielovens 25 feriedage
• Ofte kaldt 6. ferieuge — typisk 5 dage, men aftaleafhængigt
• Regler fra overenskomst, kontrakt eller politik — ikke ferieloven
• Separat pulje i ferieregnskab og fravær
• Udbetaling/overførsel/bortfald: tjek jeres overenskomst
• Ved jobskifte: saldo følger ikke automatisk med

Dér Ordio hjælper

Ordio erstatter ikke ferieloven, overenskomsten eller dit lønsystem. Når vagtplan, tidsregistrering og fravær hænger sammen, ser du ferieansøgninger og bemanding, før du godkender feriefridage — så den ekstra pulje ikke blandes med lovens 25 dage.

Vil du se, hvordan det kan fungere på din arbejdsplads? Book en demo.

Disclaimer: Ordio Insights giver ingen juridisk rådgivning. For bindende vurderinger: retsinformation.dk, din overenskomst eller en arbejdsretlig rådgiver.