Feriedage

Feriedage er de dage, medarbejderen holder fri som ferie efter ferieloven — som udgangspunkt 25 dage (fem uger) pr. ferieår. Som arbejdsgiver handler det om feriedage optjening med 2,08 dage pr. måned, afholdelse i hele dage og et ferieregnskab, der stemmer med vagtplan og løn.

Guiden er til HR og ledere i skift og service: dagberegning, deltid, ferieregnskab og godkendelse af ferie — ikke rejseplanlægning. Ferieår og ferieafholdelsesperiode beskrives i ordlisten om ferieår; feriepenge og planlægning i bred forstand i ferie. Kilder: borger.dk, retsinformation.dk og Virk.

Bemærk: Generel HR-orientering — ikke juridisk rådgivning. Tjek altid gældende lovtekst, overenskomst og lønsystem.

Hvad er feriedage?

Kort sagt: Feriedage er de dage, medarbejderen holder fri som ferie efter ferieloven — som udgangspunkt 25 dage pr. ferieår. Ferie afholdes i hele dage; optjening sker løbende med 2,08 feriedage pr. måned (samtidighedsferie).

I daglig tale bruges "feriedage" både om lovens 25 dage og om ekstra dage via overenskomst (feriefridage). Ferieloven sikrer minimum 25 feriedage; ekstra uger er en separat pulje.

En feriedag er ikke en helligdag eller en sygedag — det er planlagt ferie, du godkender og registrerer i ferieregnskabet og vagtplanen. Skel også mellem antal feriedage og feriepenge (betaling under ferien): retten til dage og retten til betaling følger ikke altid samme model — se ordlisten om ferie og feriegodtgørelse.

Hvor mange feriedage har man ret til?

Kort sagt: Som hovedregel har lønmodtagere ret til 25 feriedage (fem uger) pr. ferieår efter ferieloven. Overenskomst eller ansættelseskontrakt kan give flere dage — men ikke færre end loven.

Retten gælder på fuld tid, deltid og skift — antallet er det samme. Ved deltid og skift er det ferieugen, der varierer: den følger medarbejderens normale arbejdsdage, ikke kalenderuger (se tabellen og afsnittet om deltid).

Varsling, hovedferie og ferieårets rammer beskrives i ferieloven. Her går vi i dybden med optjening, saldo og ferieregnskab i HR og skiftplanlægning.

En typisk fejl er at blande "25 dage" med "fem kalenderdage fri". Ved deltid og skift trækkes det antal arbejdsdage fra saldo, som medarbejderen normalt ville have arbejdet.

Optjening: 2,08 feriedage pr. måned

Kort sagt: Ved fuld optjening optjener medarbejderen 2,08 feriedage pr. måned i ferieåret (1. september – 31. august). Det giver 25 dage på 12 måneder med samtidighedsferie — ferie kan typisk afholdes måneden efter optjening.

Medarbejdere optjener ikke ferie i den første måned af ansættelsen. Fra anden måned løber 2,08 dage pr. måned ind i ferieregnskabet.

12 × 2,08 = 24,96 — praktisk talt 25 dage, fordi ferie kun afholdes i hele dage og de sidste brøkdage samles (se næste afsnit).

Mange leder efter en feriedage beregner eller ferieberegner online — fx fra fagforeninger eller lønleverandører. De kan estimere optjening, men jeres gældende tal ligger i løn eller HR. Godkend ferie ud fra ferieregnskabet, ikke ud fra et eksternt estimat alene.

Nyansat midt i ferieåret

Ansat 1. februar i et ferieår, der slutter 31. august: medarbejderen optjener ikke i februar, men fra marts til august — typisk syv måneder × 2,08 ≈ 14,6 feriedage (afhængigt af ansættelsesdato og lønsystemets afrunding). Tjek saldo, før du godkender lange ferieperioder midt i ferieåret.

Ved timelønnede med varierende timer gælder stadig 2,08 feriedage pr. måned ved optjening — men feriebetaling kan følge feriegodtgørelsesmodellen. Afstem med løn, så medarbejderen ikke oplever feriedage uden tilsvarende betaling.

Hele feriedage og 0,08-dags opsparing

Kort sagt: Ferie holdes i hele feriedage. De 0,08 dag, der optjenes hver måned ud over hele dage, opspares i ferieregnskabet, til der er nok til en ekstra feriedag.

Eksempel: Efter én måned har medarbejderen optjent 2,08 dage — i praksis kan vedkommende holde 2 hele feriedage, mens 0,08 dag står på saldo. Efter flere måneder udløses den ekstra dag automatisk i regnskabet.

Som arbejdsgiver skal du ikke manuelt «runde ned» i Excel — følg lønsystemets ferieregnskab eller et godkendt HR-skema, så medarbejder og leder ser samme tal.

Sådan opsparer 0,08 til en hel feriedag

Over flere måneder samler resten sig til en ekstra hel dag i regnskabet:

Godkend derfor ikke ferie ud fra skøn i kalenderen — tjek altid det officielle tal i løn eller fravær, før lederen siger ja.

Typiske fejl i ferieregnskab

Feriedage ved deltid og skift

Kort sagt: Deltidsansatte optjener som udgangspunkt også 2,08 feriedage pr. måned og har ret til 25 feriedage pr. ferieår. En ferieuge følger medarbejderens normale arbejdsdage — ikke kalenderuger.

Eksempel: Medarbejder med 4-dages uge (man–tors) bruger 4 feriedage, når vedkommende holder én uges ferie — ikke fem. Optjeningen (2,08 pr. måned) er den samme som ved fuld tid; det er fordelingen af friheden, der følger skemaet.

I skift (gastro, detail, pleje) ser vagtplanen ofte "uge 32 fri", mens ferieregnskabet trækker et forkert antal dage. Tjek altid:

• hvor mange arbejdsdage medarbejderen normalt har pr. uge
• hvor mange feriedage perioden reelt bruger i saldo
• om godkendt ferie er synlig i fravær og vagtplan

Skiftarbejde og rotérende uger

I skift med varierende uger (fx 2-2-3) er ferieugen stadig defineret af medarbejderens normale arbejdsdage i den pågældende periode — ikke af et fast mandag–fredag-skema. Dokumentér i HR, hvordan I tæller feriedage, når en "uge" ikke er en kalenderuge, så ledere ikke godkender ferie på forkert grundlag.

Brug tidsregistrering til at bekræfte, hvilke dage medarbejderen faktisk ville have arbejdet — især ved deltid og skift, hvor ferieuger let misforstås.

Eksempel: 3-dages uge (onsdag–fredag)

En medarbejder arbejder fast onsdag, torsdag og fredag. Én uges ferie bruger tre feriedage — ikke fem. Hvis lederen godkender "mandag–fredag fri" i kalenderen, men kun tre af dagene er normale arbejdsdage, skal ferieregnskabet stadig trække tre dage. Gør det synligt i ansøgningsflowet, så forventningerne matcher saldoen.

Optjente vs afholdte feriedage

Kort sagt: Optjente feriedage er saldoen medarbejderen har krav på at holde (med betaling). Afholdte feriedage er dage, der allerede er registreret som ferie. Arbejdsgiveren skal føre og kunne dokumentere begge.

Et simpelt ferieregnskab viser typisk:

Uoverensstemmelse mellem HR, leder og løn opstår, når ferie godkendes i mail, men ikke trækkes i systemet — eller omvendt. Én kilde til sandhed (fraværsmodul, lønsystem eller godkendt skema) reducerer tvister.

Månedlig stikprøve for HR

En let kontrol, der forebygger december-kriser:

1. Sammenlign tre til fem medarbejdere: optjent vs. afholdt i lønsystem
2. Tjek at godkendt ferie i fravær matcher vagtplanens fridage
3. Bekræft at nye ansatte ikke har fået godkendt mere ferie end saldo tillader

Sådan fører du ferieregnskab

Et godt ferieregnskab behøver ikke være kompliceret — men det skal være ét sted, alle kan stole på. Som minimum dokumenterer du:

Mange arbejdspladser bruger lønsystemets feriemodul som reference; mindre virksomheder kan starte med et godkendt Excel-ark, men skal så opdatere det samme dag som ferie godkendes i fravær. Ved jobskifte eller fratrædelse skal saldo kunne udleveres — både optjent og afholdt.

Har medarbejderen både ferie med løn og feriegodtgørelse i historikken, skal ferieregnskabet stadig vise antal feriedage klart — betalingsformen hører til ordlisten om ferie og feriegodtgørelse.

Eksempel: optjent, afholdt og rest i ét overblik

Før du godkender yderligere tre uger i august, tjek om rest reelt rækker — og om planlagte dage allerede er booket i vagtplanen.

Samtidighedsferie i praksis

Kort sagt: Med samtidighedsferie (fra 1. september 2020) optjener og afholder medarbejderen ferie i samme periode — typisk kan ferie holdes måneden efter optjening, ikke først efter et helt optjeningsår.

For HR betyder det, at nye medarbejdere hurtigere kan holde betalt ferie — men du skal stadig tjekke saldo, før du godkender lange perioder. Afholdelsesperioden strækker sig til 31. december året efter ferieåret; planlæg løbende, så restferie ikke hober sig op til december.

Tidslinje: nyansat og første ferie

Eksempel: Medarbejder ansat 1. april (samme logik som under optjening — ingen optjening i første ansættelsesmåned):

Samtidighedsferie gør ferie hurtigere tilgængelig for nye medarbejdere. Reglen om hele feriedage og dokumentation i ferieregnskabet er den samme.

Restferie og årsskifte

Har medarbejderen fem dage eller færre til gode pr. 1. januar, kan de som udgangspunkt udbetales eller overføres med skriftlig aftale. Mere end fem ubrugte feriedage kan gå tabt, medmindre særlige regler gælder (fx feriehindring). I oktober–november er det en god idé at få overblik over, hvem der stadig mangler ferie — især i skift, hvor sommerplanen ofte er fuldt booket.

Ferie på forskud — arbejdsgiverens risiko

Kort sagt: Medarbejderen kan i visse tilfælde holde ferie på forskud, før alle feriedage er optjent — hvis I aftaler det. Ved fratræden kan du som regel modregne i sidste løn; ved bortvisning kan det være sværere at få dækket.

Ferie på forskud er en fleksibilitetsmulighed efter ferielovsreformen — ikke en pligt. Vurder risiko vs. medarbejdertilfredshed, og dokumentér aftalen skriftligt.

God praksis:

1. Definér maks. forskud (fx antal dage eller uger)
2. Kræv skriftlig accept fra medarbejderen
3. Sørg for, at lønsystem kan modregne ved fratræden
4. Undgå stor forskud til medarbejdere i kort opsigelsesperiode

Eksempel: forskud og modregning ved fratrædelse

Medarbejder med saldo 6 optjente feriedage holder 10 dage ferie på forskud (aftale skriftligt). Ved fratrædelse efter ferien:

Ved bortvisning kan modregning være vanskeligere — derfor er forskud til medarbejdere i konflikt eller meget kort opsigelse ofte en dårlig idé, uanset hvor fleksibel politikken ellers er.

Feriefridage og 6. ferieuge

Kort sagt: Feriefridage er ikke feriedage efter ferieloven — de følger typisk overenskomst eller aftale. Hold dem adskilt fra lovens 25 dage i ferieregnskab.

For regler om 6. ferieuge, rettigheder, udbetaling og jobskifte, se ordlisten om feriefridage. Her på siden fokuserer vi på feriedage efter ferieloven (25 dage, 2,08 pr. måned).

Feriedage i vagtplan og fravær

Kort sagt: Feriedage bliver først operationelle, når de syns i vagtplan, fravær og ferieregnskab — ikke kun i en e-mail til lederen.

Sådan kan rutinen se ud i praksis:

1. Medarbejder ansøger (fx via ferieansøgningsskabelon)
2. HR tjekker optjente feriedage og restsaldo
3. Leder godkender mod bemandingsplan
4. Ferie registreres i fravær og vagtplan med korrekt antal dage

I højsæson (sommer, julehandel) skal du balancere hovedferie-krav med bemanding — planlæg tidligt, så feriedage ikke godkendes uden vikardækning.

Eksempel: restaurant i juli

I gastronomi og anden skiftbaseret service er sommerferie ofte den mest kritiske periode. En kok ansøger om 10 feriedage i juli. HR tjekker saldo (optjent 18, afholdt 4, rest 14) — ansøgningen er lovlig. Lederen godkender kun 7 dage i højsæson og flytter 3 dage til august, så køkkenet stadig kan bemandes. Begge dele dokumenteres i fravær og vagtplan, så ferieregnskabet matcher den faktiske frihed.

Feriedage ved jobskifte og fratrædelse

Kort sagt: Ved fratrædelse skal medarbejderen have opgjort restferie — udbetalt eller afholdt efter reglerne. Ved ny ansættelse starter optjening forfra; tidligere arbejdsgivers saldo følger ikke automatisk med.

Som afgivende arbejdsgiver skal du kunne dokumentere optjente og afholdte feriedage på fratrædelsestidspunktet. Har medarbejderen holdt ferie på forskud, modregner du typisk i sidste løn. Har vedkommende restferie, der ikke kan afholdes, gælder regler om udbetaling eller overførsel — se ferieloven og ordlisten om ferie for overblik.

Som modtagende arbejdsgiver: saldoen flyttes ikke automatisk fra tidligere job. Medarbejderen optjener 2,08 pr. måned hos dig fra anden ansættelsesmåned. Eventuel feriegodtgørelse fra tidligere arbejdsplads håndteres via feriepenge — ikke som færdigoptjente feriedage i dit ferieregnskab.

Ved kort ansættelse under én måned gælder særlige regler for optjening — tjek lønsystem og evt. overenskomst, før du lover ferie i prøvetiden.

Tjekliste ved fratrædelse

1. Udskriv optjent, afholdt og rest pr. ferieår
2. Identificér eventuelt ferie på forskud og plan for modregning
3. Afklar ubrugt restferie: afholdelse, udbetaling eller overførsel efter regler
4. Overdrag saldoopgørelse til medarbejderen — ny arbejdsgiver starter optjening forfra

Opsummering

Feriedage for arbejdsgivere i korte træk:

• 25 feriedage pr. ferieår efter ferieloven
• 2,08 dage pr. måned ved fuld optjening (ikke i første ansættelsesmåned)
• Ferie i hele dage; 0,08-dags rester opspares
• Deltid: samme antal dage; ferieuge følger arbejdsdage
• Ferieregnskab: optjent, afholdt, rest — én kilde til sandhed
• Feriefridage er separate fra lovens 25 dage
• Samtidighedsferie: ferie typisk måneden efter optjening

Dér Ordio hjælper

Ordio erstatter ikke ferieloven eller dit lønsystem. Når vagtplan, tid og fravær hænger sammen, ser du ferieansøgninger og bemanding, før du godkender feriedage — så ferieregnskabet og skemaet ikke divergerer.

Vil du se, hvordan det kan fungere på din arbejdsplads? Book en demo.

Disclaimer: Ordio Insights giver ingen juridisk rådgivning. For bindende vurderinger: retsinformation.dk, din overenskomst eller en arbejdsretlig rådgiver.