Hviletid

Hviletid er den sammenhængende frie tid mellem arbejdspas — den tid, hvor medarbejderen ikke arbejder og normalt ikke står til rådighed. Som arbejdsgiver skal du sikre den efter arbejdstidsloven og bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn. Den daglige hovedregel er 11-timers reglen (også skrevet 11 timers reglen): mindst 11 sammenhængende timer fri inden for hver 24-timers periode. I skift og service (gastro, detail, pleje) handler det mindre om en online-beregner og mere om at planlægge vagtplan og tidsregistrering, så hviletid mellem vagter overholdes — også ved sygdom, tilkald og bytter.

Denne ordbog er skrevet til HR, ledere og vagtplanlæggere i mindre og mellemstore virksomheder med mange timelønnede. Du får definition, 11-timers reglen, ugentligt fridøgn, undtagelser og praktiske skift-eksempler — ikke en fagforeningsguide til medarbejderrettigheder. Kilder: retsinformation.dk (bekendtgørelse 2002/324), Arbejdstilsynet og DI.

Orientering, ikke rådgivning: Tjek altid gældende lovtekst og overenskomst. Denne artikel gælder lønmodtagere på land — ikke søfarende under maritime regler (Søfartsstyrelsen). Fokus her er hviletid for arbejdsgivere i skift.

Hvad er hviletid for arbejdsgivere?

Kort sagt: Hviletid er sammenhængende fri tid mellem arbejdspas — typisk mindst 11 timer pr. 24-timers periode (daglig hvileperiode) og mindst 35 timer én gang pr. uge (ugentligt fridøgn). Som arbejdsgiver skal du tilrettelægge arbejdet, så reglerne overholdes — ikke kun i gennemsnit over måneden.

Mange søger på hvad er hviletid eller 11 timers reglen for at forstå grænsen mellem lovlig planlægning og for kort fri tid mellem vagter. I daglig tale bruges hvileperiode og hviletid ofte om det samme: tiden fra ét pas slutter, til næste pas begynder — uden arbejde imellem.

Hele regelverket om arbejdstid, 48-timers gennemsnit og registrering fra 1. juli 2024 findes i ordlisten om arbejdstidsloven. Denne side fokuserer på hvile — daglig og ugentlig — og hvordan du holder den i praksis med vagtplan og dokumentation.

Rådighed i hvile: Hviletid er tid, hvor medarbejderen normalt ikke står til rådighed. Et opkald eller tilkald i hvileperioden kan i sig selv afbryde hvilen eller tælle som arbejdstid, afhængigt af om medarbejderen faktisk skal møde op eller udføre arbejde. Som leder skal du derfor vurdere både timer mellem pas og om medarbejderen reelt var fri — især ved beredskab og «vi ringer, hvis det bliver travlt».

11-timers reglen — daglig hvileperiode

Kort sagt: Arbejdstiden skal tilrettelægges, så medarbejderen får mindst 11 sammenhængende timer fri inden for hver periode på 24 timer. Reglen kaldes 11-timers reglen og gælder som hovedregel for alle lønmodtagere — også deltid og skift.

11-timers reglen er minimumskravet for daglig hvileperiode. «Sammenhængende» betyder, at friheden ikke må deles i små bidder, der tilsammen bliver 11 timer — det skal være én sammenhængende hvileperiode (med de undtagelser loven og aftaler tillader).

Eksempel (detail): Medarbejderen slutter kl. 23 og skal åbne kl. 07 næste morgen — det er kun 8 timer mellem passene. Det overholder ikke 11-timers reglen. Løsningen er ofte at dele stængning og åbning mellem to personer eller flytte morgenvagten til efter kl. 10.

Eksempel (restaurant): Serveringspersonale der slutter kl. 01 efter stængning og skal ind til frokostvagt kl. 11 har ti timer hvile — stadig under 11 timer. Planlæg separate teams til lukning og åbning, eller flyt frokostpasset.

Ugentlig fridøgn

Kort sagt: Ud over daglig hvile skal medarbejderen mindst én gang i hver periode på 7 dage have et ugentligt fridøgn: et fuldt døgn (24 timer) plus de efterfølgende 11 timers hvile — altså 35 timer sammenhængende fri tid.

Fridøgnet er ikke det samme som en almindelig fridag i overenskomst eller ferieloven. Det er et lovkrav om ugentlig sammenhængende hvile. Ifølge DI skal hviledøgnet fortrinsvis lægges om søndagen, medmindre driften ikke tillader det.

En lang weekend alene er ikke nok, hvis daglig hviletid er brudt i ugen. Du skal holde begge regler: 11 timer hver dag og 35 timer én gang pr. uge. Den ugentlige 48-timers regel (gennemsnit) er et separat krav — se ordlisten om arbejdstidsloven.

Eksempel (pleje): En SOSU-assistent har lørdag og søndag fri, men arbejdede fredag aften til kl. 23 og mandag morgen fra kl. 06. Fredag–lørdag og søndag–mandag kan begge være under 11 timer — fridøgnet er opfyldt, men daglig hvile er ikke. Planlæg derfor både fridøgn og passlag, ikke kun «to fridage i træk».

Eksempel (detail): En medarbejder har søndag helt fri og mandag først kl. 14 — det kan opfylde fridøgn, hvis der er 35 timer sammenhængende fra lørdag aften. Tjek altid om alle dage i ugen stadig har 11 timer mellem på hinanden følgende pas.

Hviletid, pause og fridøgn — forskellen

Kort sagt: Hviletid er fri tid mellem pas (min. 11 t / 24 t). Pause er frihed under pas. Fridøgn er ugentlig sammenhængende hvile (35 t / 7 dage). Ferie er et separat ferieretligt begreb — ikke en erstatning for daglig hvile.

Fire begreber der ofte blandes i vagtplan og timeseddel:

Pause erstatter ikke kravet om 11 timer mellem slut på ét pas og start på næste. En medarbejder kan godt have haft frokostpause kl. 12 og stadig være under 11 timers hvile, hvis vedkommende sluttede kl. 23 og starter kl. 07.

For ferie og planlagt fravær, se fravær og ferieloven — men husk at udfylde huller i vagtplan uden at bryde hviletid for dem, der arbejder.

Sådan beregnes hviletid mellem vagter

Kort sagt: Du tæller fra faktisk sluttid på ét pas til faktisk starttid på næste pas — inkl. eventuel obligatorisk oprydning, hvis den er pålagt arbejde. Sammenlign med 11 timer i hvert 24-timers vindue.

Minimum hviletid mellem vagter er 11 sammenhængende timer — målt fra faktisk slut til faktisk start. En vagtplan der kun viser «mandag, tirsdag» uden klokkeslæt er utilstrækkelig til hvilekontrol. Du skal have start- og sluttid på hvert pas og kunne vise beregningen ved tilsyn eller tvist.

Trin-for-trin for vagtledere:

1. Notér sluttid for pas A og starttid for pas B
2. Beregn timer mellem A slutter og B starter
3. Er det mindre end 11 timer? → omplanér, byt vagt eller brug anden bemanding
4. Ved tilkald eller forlænget pas: genberegn før medarbejderen accepterer
5. Gem godkendt plan og faktisk tid i tidsregistrering

Ved overarbejde og akutte tilkald gælder samme hvilekrav — ekstra timer må ikke systematisk spise den daglige hvileperiode op.

Eksempel (roterende skift): Medarbejder A slutter nattevagt kl. 06:00 tirsdag og har dagvagt kl. 14:00 samme dag — kun otte timer hvile. Medarbejder B kan tage dagvagten, hvis B har haft mindst 11 timer siden sidste pas. Rotationsplaner i pleje og sikkerhed kræver derfor navne på pas, ikke kun «dag/nat»-kolonner uden tider.

Hvis I bruger Excel eller papir, så lav en ekstra kolonne «timer til næste pas» — mange brud opdages først, når kolonnen viser 8–10 timer mellem luk og åbning.

Rådighed og faktisk frihed: Tæl fra faktisk sluttid — inkl. pålagt oprydning. Hvis medarbejderen skal være «på standby» og møde op inden for kort tid, kan det være arbejdstid eller afbrydelse af hvile, selv om vedkommende er hjemme. Dokumentér tilkald på timeseddel og genberegn hvile før næste planlagte pas.

Undtagelser og nedsættelse af hvileperioden

Kort sagt: Hovedreglen er 11 timer. Nedsættelse af daglig hvileperiode er kun mulig inden for lovens og aftalernes rammer — typisk begrænset antal gange og med krav om dokumentation eller kompensation.

Spørgsmålet «må man overtræde 11-timers reglen» dukker ofte op ved sygdom og akut bemanding. Som udgangspunkt skal du planlægge, så reglen overholdes. Undtagelser kan forekomme ved:

Faglige kilder nævner ofte grænser som 12 gange om året for nedsættelse i visse ordninger — men det varierer. Du må ikke behandle undtagelser som standard i grundvagtplanen. Ved gentagne eller systematiske brud kan Arbejdstilsynet kræve ændret planlægning eller udstede påbud. Dokumentér altid: hvorfor hvilen blev kortere, hvornår kompensation eller normal hvile blev givet, og hvem godkendte det.

Dokumentation ved nedsættelse

En kort intern protokol er nok i mange SMB-skift — men den skal findes før Arbejdstilsynet spørger:

• Dato og klokkeslæt for det pågældende passpar
• Årsag (sygdom, uforudset lukning, dispensation)
• Om nedsættelse var jf. overenskomst eller enkelt dispensation
• Hvornår normal 11-timers hvile blev givet eller kompenseret
• Lederens godkendelse (navn + dato)

Gem protokollen sammen med vagtplan og timeseddel i mindst fem år — samme horisont som anden arbejdstidsdokumentation jf. arbejdstidsloven.

Hviletid og overarbejde

Kort sagt: Overarbejde og tilkald må planlægges og godkendes — men de må ikke bryde minimum hviletid. En ekstra vagt efter en lang dag kan være både OT og hvilebrud.

I højsæson og ved sygdom er det fristende at ringe til den samme medarbejder igen. Før du tilkalder: Er der gået mindst 11 timer siden sidste pas sluttede? Hvis ikke, skal du finde anden bemanding — eller dokumentere lovligt grundlag for nedsættelse. Hvile først, derefter klassificering som overarbejde og registrering på timeseddel. Korrekt løn erstatter ikke manglende hvile.

Eksempel (gastro): En kok slutter kl. 23 efter service. Lederen ringer kl. 07 næste morgen med akut bemanding — kun otte timer er gået. Det er ikke nok til lovligt tilkald uden undtagelsesgrundlag; brug vikar, flyt pas eller dokumentér dispensation, før medarbejderen møder.

Overenskomst vs lov

Kort sagt: Loven sætter minimum for hviletid. Overenskomst kan i visse tilfælde have strengere eller mere detaljerede regler — eller lokalaftaler om nedsættelse. Tjek altid jeres konkrete aftale.

Uden overenskomst gælder lovens regler direkte. Med overenskomst: søg i aftalen på «hvileperiode», «11 timer» og «fridøgn» før du ændrer standardvagtplan.

Praktisk for HR: I handel, hotel/restauration og pleje har mange medarbejdere overenskomst — men ikke alle. Tjek hver ansættelse: funktionær, timeløn uden overenskomst og deltid kan have forskellige detaljer. En vagtplan der passer til én gruppe kan være ulovlig for en anden, hvis lokalaftaler eller tillægsregler afviger.

Overenskomst kan også fastsætte længere hvile end loven (fx ingen nedsættelse til 8 timer) eller kræve søndag som fridøgn. Når loven og aftalen strider, gælder det mest gunstige for medarbejderen — derfor er «vi gør som alle andre i branchen» en svag forsvarslinje uden at have læst jeres egen aftale.

Hviletid i vagtplan og tidsregistrering

Kort sagt: Du skal både planlægge lovlig hvile i vagtplanen og dokumentere faktisk tid — særligt efter bytter, tilkald og sen lukning. Fra 1. juli 2024 skal arbejdstid registreres objektivt; det understøtter også hvilekontrol.

En praktisk rutine før publicering af ny ugeplan:

1. Alle pas har start- og sluttid
2. Automatisk eller manuel flagning af passpar med < 11 timer mellem
3. Godkend ikke vagtbytte i chat uden hvilekontrol
4. Sammenlign plan med faktisk tid efter ugen — OT og sen lukning ændrer hvilen
5. Arkivér mindst fem år jf. arbejdstidsloven

Digital vagtplan og tidsregistrering gør det lettere at se brud inden pas starter — især når I har mange deltidsansatte og hyppige bytter. Excel og papir kan fungere i små teams, men vokser I eller har mange sygemeldinger i sæson, bliver manuelle beregninger hurtigt fejlbehæftede.

En ugentlig stikprøve hjælper: vælg 2–3 medarbejdere med skift over midnat og sammenlign planlagt vs. faktisk sluttid. Forskel på 30–45 minutter efter «luk» er nok til at bringe næste morgenvagt under 11 timer — især i gastro, hvor oprydning ofte trækker ud.

Når fravær fylder huller i planen, er det ekstra vigtigt ikke at «låne» medarbejdere, der allerede har haft sent pas. Dokumentér, hvem der blev tilkaldt, og om hvile blev overholdt — det er ofte det Arbejdstilsynet spørger ind til ved tilsyn i skiftbranche.

Natarbejde og hviletid

Kort sagt: Ved natarbejde gælder samme krav til daglig og ugentlig hvile — ofte på dagen i stedet for natten. Arbejde mellem kl. 00 og 05 er i udgangspunktet begrænset, med undtagelser når arbejdets art kræver det (fx restaurant, pleje, sikkerhed).

Natarbejdende har typisk behov for særlig planlægning: en nattevagt der slutter kl. 06 og en dagvagt kl. 14 samme dag giver kun otte timer hvile. Mærk nat- og aftenpas tydeligt i vagtplan og timeseddel, så du ikke sammenblander dem med dagpas ved opfølgning.

Eksempel (sikkerhed/detail): Nattevagt slutter officielt kl. 06, men afløsning kommer kl. 06:30 — de ekstra 30 minutter skal med i beregningen. Hvis medarbejderen har dagvagt samme eftermiddag, tæller hvilen fra faktisk sluttid kl. 06:30, ikke fra planlagt tid. Små forskydninger er ofte årsagen til brud på 11-timers reglen i skift med overlap mellem vagter.

DI anbefaler helbredskontrol før natarbejde påbegyndes — et separat krav i arbejdstidsloven, men relevant i samme planlægning: medarbejdere med fast natrotation bør ikke også have de korteste hvilevinduer i ugen uden ekstra opfølgning.

Typiske fejl for arbejdsgivere

Kort sagt: De hyppigste fejl er vagtplan uden klokkeslæt, bytte uden beregning, pause forvekslet med hvile og tilkald der bryder 11-timers reglen — ofte opdaget først ved tilsyn eller løntvist.

De fleste brud handler ikke om, at HR «ikke kender loven», men om, at hverdagsprocesser ikke fanger korte pauser mellem pas. I sæson med sygdom og akut bemanding sker fejlene i sidste øjeblik — uden en fast rutine for hvilekontrol.

Eksempel: En butikschef godkender, at medarbejderen bytter til morgenvagt dagen efter sent luk — uden at tælle timer. Det er et klassisk brud, uanset om medarbejderen selv foreslog byttet. Som arbejdsgiver bærer du ansvaret for lovlig planlægning.

Checkliste før du publicerer vagtplan

1. Har hvert pas start- og sluttid?
2. Er der min. 11 timer mellem alle på hinanden følgende pas?
3. Er ugentligt fridøgn (35 timer) planlagt for hver medarbejder?
4. Er undtagelser dokumenteret med årsag og kompensation?
5. Matcher faktisk registrering planen efter ugen?

Opsummering

Kort sagt: Hviletid handler om sammenhængende fri tid mellem pas — 11 timer dagligt og 35 timer ugentligt som hovedregel.

Hviletid for arbejdsgivere i korte træk:

• 11-timers reglen (11 timers reglen) — daglig hvileperiode i hver 24-timers periode
• Minimum hviletid mellem vagter — typisk 11 timer fra faktisk slut til faktisk start
• Ugentligt fridøgn — 35 timer sammenhængende mindst én gang pr. uge
• Adskil hviletid, pause og ferie
• Planlæg med tidsatte pas; dokumentér faktisk tid i vagtplan og timeseddel
• Overarbejde og tilkald må ikke bryde hvile uden lovligt grundlag

Dér Ordio hjælper

Ordio er ikke en arbejdsretlig rådgiver — men når vagtplan, tidsregistrering og fravær hænger sammen, ser du hurtigere, om en medarbejder har for kort hviletid mellem vagter, før passet starter. Det gør det lettere at overholde 11-timers reglen i praksis og at dokumentere plan vs. faktisk tid ved kontrol fra Arbejdstilsynet.

Vil du se, hvordan det kan fungere på din arbejdsplads? Book en demo.

Disclaimer: Ordio Insights giver ingen juridisk rådgivning. For bindende vurderinger: retsinformation.dk, at.dk, din overenskomst eller en arbejdsretlig rådgiver.